Case #️⃣ 3 Alexander fra Nordic Social

Alexander Morabi Wulsch
CMO hos Nordic Social
Fang ham på LinkedIn her

“Hvordan vil du skabe flest mulige salg i en nyopstartet webshop på 90 dage?”

  1. Du har 90 dage til at skabe mest muligt salg med størst fortjeneste 
  2. Du har lavet en webshop, som er klar til at sælge.
  3. Du sælger tøj, interiør, design eller smykker. 
  4. Du har ingen email permissions og etablerede sociale kanaler endnu. 
  5. Du har 25.000 kr. i budget til annoncering og systemer

Start med konverterings-optimering

Hvis jeg skulle starte ud med et budget på 25.000 kr. og sælge consumer produkter ville jeg følge vores model for at få succes med online markedsføring som vi bruger i Nordic Social. 

Det første og allervigtigste er at sørge for at webshoppen er 100% konverteringsoptimeret. Jeg ville vælge Shopify som mit CMS og bruge en uge udelukkende på at bygge den bedst mulige side.

For at kunne få succes med marketing, skal man have en høj konverteringsrate og en webshop der virker. Det kræver multi-currency checkout, godt UI, god UX, 4 klik til checkout, gode kreativer og velskrevne tekster. 

Den gode Facebook annonce

Når siden er perfekt og lige som jeg vil have den ville jeg gå i gang med Facebook Ads. Det som man ikke forstår er at størstedelen af arbejdet med Facebook Ads ligger i at lave gode annoncer.

Jeg ville lave 50 vanvittigt gode videoannoncer selv, baseret på viden og data omkring hvad der virker for min niche og mit segment. Jeg ville starte med at undersøge virksomheder jeg ser op til via Facebook Ads Library, og lade mig inspirere af hvad de gør.

Derefter ville jeg køre split-tests på disse videoer og finde de annoncer som performer bedst og skalere dem op. Det er en god ide at starte med at køre rabatter og tilbud, da det som regel er de annoncer der giver det højeste afkast. 

Da siden og virksomheden er ny, så ville jeg nok dedikere 90% af annoncebudgettet til top-funnel trafik i form af kampagnemålsætningerne ‘trafik’ og ‘konvertering’. De resterende 10% af budgettet ville jeg bruge på dynamiske produkt annoncer og andre retargeting flows.

Når jeg har fået en høj nok ROAS vil jeg løbende skalere mit marketing spend og udvide med flere markeder i tanke med at det giver mening. Alle kreativer og tekster på annoncer skal tilpasses til lokale sprog, ligesom at shoppen skal have multi-language funktion installeret.

Test alle former for marketing

Når jeg et højt nok budget vil jeg gå i gang med andre kanaler og teste alle former for marketing indtil jeg finder ud af hvad der fungerer for min virksomhed. Jeg ville gå i gang med SEO, Google Ads, LinkedIn Ads, Affiliate marketing, influencer marketing, osv. Facebook Ads er et godt sted at starte hvis det bliver gjort ordentligt, da det skaber direkte afkast hurtigt og kan skaleres indenfor en tidslinje på 90 dage.


Alexander Wulsch

Nordic Social – hjælper virksomheder på de sociale medier

Nordic Social er et digitalt bureau specialiseret i sociale medier. De ar en spændende blog som holdes opdateret med alt indenfor spændingsfeltet sociale medier, du kan finde bloggen her.

Derudover har du også podcasten “CMO After Hours” hvor de interviewer forskellige marketing specialister. Podcasten er bestemt et lyt værd. Læs mere om podcasten her.