Case #️⃣ 4 Thomas fra DALI A/S

Thomas Holt Krogh
Digital Content Specialist hos DALI A/S
Fang ham på LinkedIn her

“Hvordan vil du skabe flest mulige salg i en nyopstartet webshop på 90 dage?”

  1. Du har 90 dage til at skabe mest muligt salg med størst fortjeneste 
  2. Du har lavet en webshop, som er klar til at sælge.
  3. Du sælger tøj, interiør, design eller smykker. 
  4. Du har ingen email permissions og etablerede sociale kanaler endnu. 
  5. Du har 25.000 kr. i budget til annoncering og systemer

Brug din tid smart og effektivt

Som iværksætter er tid den væsentligste faktor, som jeg kan bruge til at få min virksomhed til at vækste. Mine timer er dog begrænsede, derfor er det vigtigt, at jeg inddrager de rigtige samarbejdspartnere for at kunne få fuld eksponering i denne relative korte tidsperiode. 

Fokus for mig vil være at få solgt de produkter, som jeg har den største margin på og de bedste aftaler ift. levering og antal. Det er vigtigt, at disse produkter er niché produkter, da mine konkurrenter har større volumen, hurtigere levering og et generelt større produktkatalog. 

Det er vigtigt, at disse produkter kan løse et behov nu og her og bliver relativt lidt påvirket af den nuværende verdenssituation, hvor Covid-19 styrer udbud og efterspørgsel med hård hånd.   

Skab unikt indhold

Til at starte med er min vigtigste opgave at opsætte landingpages og produktsider, som kan engagere og konvertere mine besøgende til salg. Alle eksterne aktiviteter skal drive trafik hertil.

Siderne skal indeholde unikt indhold, som jeg selv har skabt bl.a. via interessant miljøbilleder og egne produktbilleder fra mit ”mini fotostudie”. Indholdet skal adskille mig fra konkurrenterne og gerne virke tillidsvækkende. 

Dette i sig selv kræver udstyr og tid. 

Næsten alt mit budget skal bruges på to typer eksponering. Hvordan budgettet skal bruges afhænger af, hvor præcist løsningerne rammer mine målgrupper. 

En løsning til at få mine produkter ud i æteren er affiliate marketing. Her vil jeg benytte mig af en service portal, der kan stå for administrationen og tracking af salg. Det koster noget mere end selv at lave affiliate aftaler, men det kræver mindre administration, og jeg har større mulighed for at få de rigtige Publishere til at sælge mine produkter.

Kan jeg finde en samarbejdspartner, der tilbyder no cure, no pay vil jeg af økonomiske grunde benytte mig af dette. I er vedvarende samarbejde vil fokusere på flere faktorer. 

Brug micro influencers

For at få yderligere reach og opnå flere konverteringer vil jeg også benytte mig af micro influencing. Dette vil i modsætning til kendte influencere give mig en lavere reach, men tilgengæld give mig influencere, der har følgere med et højere engagement og dermed kan sikre mig flere konverteringer.

Micro influencere er også forbundet med lavere cost og kan derudover gå mere i dybden med niché produkter. Disse kan også virke mere autentiske end kendte influencere med en større og bredere følgerskare. Der er en del mere arbejdet forbundet med at lave aftaler med micro influencere, hvor det ligeså kan være svært at gennemskue virkningen af kampagnen. Her vil jeg ligeså overveje at benytte mig af et netværk, der kan håndtere tracking og payment til influencers. 

Denne plan vil udnytte budgettet max og vil bestemt være et sats. Min skal i høj grad være drevet af content og en fortælling om mine produkter, derfor finder jeg ikke Adwords så tiltrækkende, da dette ligeså er en option, som de fleste vil vælge.


Thomas Krogh